| Alligevel er det sikkert, at når erhvervsfolk
og universitetsfolk mødes, er der et emne, der næsten
altid kan veksles ord om: Hvordan de to parter kan finde hinanden,
til fælles gavn, og hvor de fælles interesser ligger.
En undersøgelse regeringen gennemførte for
nylig viste, at kun 3 pct. af de danske virksomheder har et
meget tæt samspil med universiteter og lignende vidensinstitutioner.
Selv om de 3 pct. givetvis indbefatter en række store
selskaber, der omsætnings- og beskæftigelsesmæssigt
vejer tungt, så synes billedet klart: Det tætte
og frugtbare samspil mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner,
som mange udpeger som nødvendig for Danmarks fremtidige
udvikling, er endnu ikke en realitet for mange af landets
små og mellemstore virksomheder. Jeg skal ikke påstå,
at direkte kontakt til forskerverdenen er afgørende
for alle små og mellemstore virksomheder, men for stadig
flere bliver det. Forhåbentlig vil en stadig større
andel af SMV'erne i de kommende år ikke kun føle
globaliseringens konkurrencepres, men også erkende de
større markedsmuligheder, der følger med og
som kan udbygges, hvis produkterne har et vidensindhold.
Så for at besvare spørgsmålet: Ja, der
er stadig et problem, eller måske snarere en løsning,
som ligger og venter på at blive fundet. Jeg vil ikke
påstå, at jeg kender hele løsningen, men
jeg kan se en del af den og pege på lidt af det vi har
gjort på DTU.
For nylig var jeg inviteret til et Rotary Club møde
med lokale erhvervsfolk. Efter mit oplæg og de efterfølgende
spørgsmål begyndte snakken at blive konkret.
Nu gjorde dialogen en forskel. En række erhvervsfolk
kunne få svar på, hvad et universitet som DTU
ønsker at - og kan - levere af viden til erhvervslivets
udvikling. Dialogen kom, fordi erhvervslivet havde inviteret
ind i deres kreds, og universitetet stillede op til nogle
spørgsmål, der ellers aldrig ville være
blevet stillet.
Mit personlige bud er, at samspillet opstår, når
én af parterne - enten virksomheden eller universitetet
- selv opsøger dialogen, og den er konkret og virkelighedsnær.
Så kan også mindre og mellemstore virksomheder
se nytten i at tale med forskningsverdenen. Og det er lige
præcis dér, Danmark skal hen. Vi har mange dygtige
forskere på DTU og i Danmark, der på en række
områder producerer forskning i verdensklasse. Selv om
vi er et lille land, ligger Danmark i top 20 over verdens
mest forskningsproducerende lande. Men mere viden i sig selv
er ikke nok. Vi kan øge evnen til kreativitet og idérigdom,
så vi skaber nye muligheder: Nye måder at gøre
ting på og nye produkter og ydelser i samarbejde med
et dynamisk erhvervsliv. Med en åben og konkret dialog
kan også mindre og mellemstore virksomheder se nytten
i at tale med forskningsverdenen. Og det er lige præcis
dér, Danmark skal hen.
Som det er omtalt af juli måneds gæst, direktør
Preben Pamsgaard, tilbyder DTU-systemet en række ydelser
til erhvervslivet. Ydelser, der kan udgøre platforme
for dialog. Forskerparken SCION-DTU er én platform,
mens DTU-Innovation, der formidler kapital til opstartsvirkomheder,
er en anden. Jeg påstår ikke, at universitetet
hermed har udtømt sine muligheder for at skabe kontakt
til erhvervslivet og at erhvervslivet kun skal benytte disse
tilbud - så langt fra. Begge parter kan fortsat blive
bedre og måske kræver det helt elementært,
at vi udbygger kommunikationen.
Vi må lære at banke på hinandens dør.
Når den åbnes, begynder dialogen.
|
