Hvis man laver grundige analyser af sammensætningen af den vedvarende energiandel, står biomasse og affald under et for mere end 60 – 75 % af den samlede vedvarende energi (VE) -andel i EU, med store variationer mellem landene. Vind står for hovedparten af resten. Biomasse-ressourcerne bliver bedre og bedre dokumenterede. Hvis vi bruger det i marts vedtagne bindende mål for år 2020 om at indfase minimum 20% VE af det samlede energiforbrug i den knapt 500 mill. store befolkning i EU, kan bioenergi uden problemer stå for halvdelen heraf. Det viser både vores studier, andre europæiske kilder og et større IEA-studie. Biomassen kommer fra mange kilder, bl.a. fra halmdelen fra den europæiske kornproduktion, en anden stor fraktion kommer som biomasse fra det europæiske kommercielle skovbrug. Et tredje stort område er dedikeret afgrødedyrkning til energiproduktion. I Tyskland bruges allerede ca. 13% (2006) af landbrugsarealet til bioenergiproduktion, hvor de største afgrøder er raps til biodieselproduktion og majs i form af majsensilage til biogasproduktion, d.v.s. primært til kraft/varme produktion p.t..
Der findes mange lidet effektivt eller optimalt udnyttede landbrugsarealer, ja man kan sige, at op gennem 90’erne har EU’s CAP-reform gjort en dyd ud af at lægge mange anvendelige landbrugsarealer brak og regulere landbrugsproduktionen, iøvrigt med store EU-subsidier fra det samlede budget. Denne udvikling er ved at skulle nedtrappes eller ophæves. Lad os bruge afgrødedyrkning, såvel enårige og flerårige afgrøder, optimeret som biomasse-fotosyntese solfangere så effektivt som muligt som et af mange redskaber til at dæmpe eller sænke den globale opvarmning. Mange studier viser, at det på lang sigt, 2030 – 2050, vil være muligt at dække
ca. 1/3 af den globale energiforsyning med biomassebaserede energi-former. Dette skal reguleres og sættes i en bæredygtig ramme. Arbejdet er allerede ved at tage sin begyndelse i regi af EU og FAO, så der ikke mistes biodiversitet og artsrigdom.
I Europa gælder det om, at der fokuseres på opdyrkede kommercielle landbrugsarealer og ikke på naturressource-arealer, som vi blandt andet kender det i Danmark som miljøfølsomme arealer langs åer, heder, strandenge, - sådanne arealer skal selvfølgelig ikke anvendes. Rundt om i verden er det af største vigtighed, at der laves internationale spilleregler, så regnskovsarealer og andre naturressource-arealer ikke berøves til fx palmeolieproduktion, sukkerrørsproduktion eller produktion af andre afgrøder. Til gengæld er der meget store landbrugsarealer, som er lidet til dårligt udnyttet, bl.a. til ekstensiv kvægproduktion. Ikke al animalsk produktion er lige bæredygtig, så en opstrammet miljø-impact herfra kan vendes til en langt bedre balance, ved at landmænd dyrker en alsidig afgrødesammensætning til fødevarer, foder, fuels og fibres. Der er ved at udvikles inspirerende nye projekter mange steder i verden inden for det overordnede begreb bioraffinering. Fødevarer er selvsagt af største vigtighed, men hvordan ernæres vi? - Hvilke overordnede diæter vedkender vi os til, det er heller ikke ligegyldigt. Der er meget store arealressourcer til rådighed, hvis vi ikke spiser en overdrevent animalsk diæt. Alt i alt er der klart mange muligheder ved at indgå i en bæredygtig biomasseproduktion, hvor afsætning af bioenergi er det 3. store område for landmænd world-wide, ved siden af fødevare- og foderproduktion. Lad jordbrugere blive selvhjulpne ved at afsætte deres produkter på et fair og frit, men internationalt reguleret marked i regi af WTO.
Bioenergi, biofuels og bioraffinaderier med integrerede processer er også kommet kraftigt på agendaen, det er store udfordringer, der venter. I det kommende tiår vil der helt klart blive et teknologi-udskilningsløb, hvor de bæredygtige og mest fossil-CO2-fortrængende teknologier vil vinde kapløbet. Teknologier, hvor biologiske processer indgår, står efter min vurdering stærkt, men forbrændings- og forgasningsprocesser er også interessante. Fremtidsbilledet for energiforsyningen er på det lange sigt, at de vedvarende energiteknologier, der løbende optimeres og udvikles, kommer til at dominere sammen med energieffektivitet og energibe-sparelser. Det er på ingen måde urealistisk, at Danmark sammen med andre mindre lande kan komme til at dokumentere, at vi kan køre vores samfund helt uden fossil energi. I en lang overgangsfase er fossile energikilder selvfølgelig kraftigt på banen, ikke mindst naturgas og olie, og måske også clean coal med CO2 separering og lagring, hvem ved?
Biogas – naturgas i et krydsfelt
Naturgas er foreløbig som Goliat i forhold til David overfor biogassen, men mange interessante tiltag varsler om et spændende samarbejde i fremtiden. Hvorfor ikke for alvor begynde at interessere sig også i Danmark for opgradering af biogas til naturgaskvalitet og få brugerfladen til biogas gjort mangfoldig til industrien, boligerne og/eller transportsek-toren. Denne udvikling er vist som værende fornuftig i Sverige. Der kører allerede i dag 12.000 biler på en blanding af opgraderet biogas og naturgas. I løbet af 2006 er mængdeforholdet tippet i retning af, at over 50% består af opgraderet biogas. Det svenske mål er, at der skal køre 70.000 biler på metangas, og de skal kunne tankes på 500 tankstationer år 2010. Der er selvfølgelig andre politiske rammevilkår i Sverige, men vi kan lære meget af vores naboer indenfor transportområdet. Miljøvenlig-heden i transportsektoren har man langt kraftigere fat på i Sverige, både hvad angår gasformige og flydende biobrændstoffer. Jeg kunne rigtig godt ønske mig, at busdriften i fx København kunne lære af de svenske erfaringer og overgå til biogas – naturgasdrift og væk fra den langt mere sundhedsskadelig dieseldrift indenfor en kortere årrække.
Biogas, der er opgraderet til naturgaskvalitet eller biogas, der under processen er stoppet før metanogenesen, hvorved der er produceret brint, er to vidt forskellige muligheder. Det er to interessante energibærere til en fremtidig anvendelse i virtuelle kraftværker i husstande, der om 3-5 år for alvor demonstreres som brændselscelle-husstandsenheder. Det er godt på vej via et strategisk samarbejde mellem store danske virksomheder og forskningscentre og ved indledningsvist at blive demonstreret i Nakskov, Sønderborg og Herning. Så naturgasnettet vil komme til stor nytte også i denne sammenhæng.
Biogassen skal produceres nært ved, hvor den store kommercielle husdyr-produktion og landbrugsproduktion foregår. Det er realistisk at forestille sig et billede af, at biogasproduktionen, der er lokaliseret, hvor svinepro-duktionen og mælkeproduktionen er koncentreret, vil blive udbygget kraftigt i årene fremover. Der vil langt fra i alle tilfælde findes et varme-grundlag nært ved til en optimal kraftvarmeproduktion. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at opgradere biogassen og sende den via naturgasnettet til de rette slutbrugere, hvor en optimal udnyttelse kan foregå i industrien, transportområdet eller til kraft/varme i store enheder og/eller fremtidigt i husstandsbrændselsceller.
Der er kun en ting at tilføje, det er - hvad venter vi på? Vi kan i fællesskab udvikle et af de mest bæredygtige samfund ved at samarbejde og integrere vores fælles store energi- og teknologividen i Danmark. Det skal foregå kreativt, så vi rykker så hurtigt som muligt, hvilket er bydende nødvendigt i forhold til afsmeltningen af Nord- og Sydpolen. Vi må skærpe vores indsats, så Danmark kan dokumentere, demonstrere og eksportere over for de store spillere og markeder, at det er nu, der skal handles!
Du kan evt. læse mere om nogle af arbejdsområderne på www.sdu.dk/bio eller rette henvendelse direkte til jhn@aaue.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
|
