Se de øvrige "Månedens gæst"




Månedens gæst

Hver måned gæster en person denne spalte
med en artikel af interesse for energiverdenen.


Klimatrussel og stigende energipriser: udfordringer med muligheder


På få år er klimaspørgsmålet kommet helt til tops på dagsordenen blandt verdens politiske ledere. Skiftet i den globale agenda er sket, fordi konsekvenserne af den globale opvarmning nu er tydelig og derfor vanskelligt kan benægtes.



Af Per Resen Steenstrup, adm. dir., Wave Star Energy A/S, månedens gæst i september 2008.  


Vores egen Statsminister inviterer sine kolleger til Grønland for at de ved selvsyn kan se, at isen smelter. Og det gør indtryk!

Olieprisens himmelflugt og de stærkt stigende priser på fossile brændsler er et andet tema, der gør indtryk – ikke mindst fordi de stigende energipriser lægger en kraftig dæmper på verdensøkonomien, men også fordi vi kan konstatere, at prisstigningerne på konventionelle brændsler smitter af på fødevarepriserne. Det sidstnævnte sker fordi en del af den globale fødevareproduktion (biomasse) kan anvendes som alternativ til de fossile brændsler.

Globale udfordringer
Verdenssamfundet står med andre ord overfor flere gigantiske udfordringer:

Hvis vi ikke imødegår klimaudfordringen på en koordineret måde, vil de økonomiske konsekvenser og den sociale uro på grund af oversvøm-melser, tørke og massive folkevandringer, vokse sig ud af kontrol.

Og hvis vi ikke tøjler de eksploderende energi- og fødevarepriser, er der udsigt til global økonomisk afmatning og hungersnød i den del af verden, hvor stigende fødevarepriser betyder, at befolkningen sulter.

De to udfordringer har sat fokus på løsninger der kan mindske CO2 udledningen og samtidig kan stabilisere energipriserne ved at verdensøkonomien tager skridt i retningen af at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer.

Svaret er vedvarende energi
Hvis begge udfordringer skal løses, er vi nødt til at arbejde systematisk for et samfund, hvor fossile brændsler udfases i takt med at velfærd og fremgang baseres på vedvarende energi og bæredygtige metoder til at beskytte miljøet.
 
Skeptikere vil spørge, om det overhovedet er muligt at få samfundet til at fungere, alene baseret på vedvarende energi, og uden at det går ud over levestandard og komfortniveau?

Mit svar er: Ja, det er det. Jeg er selv slet ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.

Vi er omgivet af en natur, der indeholder al den energi, vi behøver i form af sol, vind, bølger, tidevand og geotermisk energi. Det kræver blot en målrettet og langsigtet indsats for at udvikle og billiggøre nye tekno-logier, der så sætter os i stand til at ”høste” naturens energi på kommercielle betingelser og lagre den efter behov.

Det er klart at en så omfattende omstilling vil kræve betydelige globale investeringer over de næste 15 til 25 år for at gøre de nye energiteknologier kommercielle.

Men resultatet vil være, at man kan forsyne kloden med vedvarende energi i de næste mange hundrede år - uden at det sker på bekostning af naturen – og samtidig med at man følger den eneste langsigtede løsning på klimaproblemet, nemlig en dramatisk og global reduktion af CO2 udledningen.

Den danske udfordring
Danmark har traditionelt være med i forreste række når det drejer sig om fremme af vedvarende energi. Historien har til dato vist at det har været en god forretning, der har skabt både arbejdspladser og valutaindtjening.

Hvis Danmark satsede ½ pct. af vores BNP på at fremme bæredygtig og klimarelevant teknologiudvikling, ville det placere os i verdenseliten og etablere et solidt grundlag for vores fremtidige velstand.

Nu er det sin sag at foreslå brug af store offentlige beløb på at fremme et specielt erhvervspolitisk område. Men ideen er ikke så tosset: Store internationale industrivirksomheder har i årtier været kendetegnet ved en moderat organisk vækst på blot 2 til 4 % pr. år, og hvis det gik rigtig godt måske 6 til 8%.

Vedvarende energi repræsenterer et fuldstændigt paradigme skift for vækst med langtidsstabile årlige vækstrater på typisk 20 - 25%  

Det er en historisk chance vi står midt i. Vi skal handle nu og gribe chancen, hvis Danmark skal med på vognen.

Nogle af de VE-virksomheder der etableres i disse år, vil om 25 år være blandt de 500 største virksomheder i verden og de vil kunne fremvise vækstrater der overstiger hvad man hidtil har set.

Det globale energimarked er kæmpestort - ca. 4.000 mia. kr. årligt - og vil konstant vokse i takt med at den globale velstand kommer til at omfatte flere mennesker, der begynder at bruge energi i samme omfang som vi er vant til.

Private investeringer skal drive den kommercielle udvikling..
En markant offentlig satsning alene gør det ikke, hvis Danmark vil have del i dette nye industrieventyr.

Det skal være incitament til at private investorer vil investere i nye teknologier for produktion af vedvarende energi.

Et af de redskaber, der mest effektivt fremmer private investeringer er, efter min mening, afpassede ”feed-in-tariffer”, der sikrer en garanteret afregningspris pr. KWh, der leveres til nettet.

”Feed-in-tariffer” betyder, at der for hver ny vedvarende energiteknologi fastlægges en individuel kWt pris ud fra den faktiske investering, vedligeholdelsesomkostninger og årsproduktionen i kWh, så en investor kan forrente og afskrive sine investeringer på en fornuftig måde.

Princippet har været praktiseret i Tyskland med gode resultater og fordelen er at der vil ske et hurtigt udskillelsesløb fordi investorerne søger over mod de mest lovende teknologier. De dårligste teknologier vil ikke levere nok energi til nettet og dermed blive mindre attraktive.

Vi skal lære af vores erfaringer
På baggrund af erfaringerne med vindmølleindustrien vil nogle måske påpege, at det koster mange penge at etablere nye vedvarende
energiindustrier.

Selvfølgelig vil det kræve investeringer, men ikke i samme omfang som det var gældende for vindmøllerne: Vindmøllerne blev udviklet før der eksisterede en efterspørgsel efter CO2 fri energi. I denne henseende har vindmøllerne vist vejen for fremtidige teknologier.

I dag er efterspørgslen efter CO2 fri energi voksende, og for nye virksomheder vil mulighederne på markedet afhænge af teknologiens effektivitet. Det er min vurdering, at der for hver ny MW der installeres i Danmark, som referenceanlæg, kan skabes eksport af 3 til 4 MW på grund af globaliseringen.

Derfor skal de politiske beslutningstagere huske, at de støttebeløb, der udbetales via feed-in-tariff ordningerne, ikke er en ”udgift”, men en investering for fremtiden.

Historisk set har alle nye energiteknologier siden dampmaskinen fået tilført betydelige bevillinger for at blive kommercielle.

Vi skal - som det førende vedvarende energiland, vi gerne vil bryste os af at være - sætte os i førersædet for at udvikle praktiske løsninger til gavn for verden og ikke mindst os selv.