Kuliltealarmer

Dårligt fungerende aftræksforhold i gasapparater med åben forbrænding kan resultere i udslip af kulilte i boligen. Regelmæssig vedligeholdelse og service på gaskedler og skorstene samt eftermontering af aftrækssikringer er de vigtigste tiltag for at undgå kulilteulykker.

Som en ekstra sikkerhed kan der monteres en kuliltealarm, der giver en tydelig og høj alarmlyd, hvis der opstår kulilte i huset. 

Hvad skal en god kuliltealarm kunne?

  • Give alarm før et farligt kulilteniveau nås, men uden fejlalarmer
  • Have indbygget en alarmkurve, som simulerer kroppens optagelse af kulilte
  • Kun reagere på kulilte (stor selektivitet)
  • Skal kunne afprøves manuelt
  • Have indbygget selv-check funktion
  • Have høj gennemtrængende alarmtone
  • Evt. have mulighed for tilslutning af flere alarmgivere

DGC kan rådgive vedrørende kuliltealarmer og foretage afprøvninger i laboratoriet.

Se DGCs liste over godkendte kuliltealarmer