Dansk Gas Forening har fået ny hjemmeside


nyhed
11. august 2017

Dansk Gas Forening, der udgiver fagbladet GASenergi er gået i luften med en helt ny hjemmeside.

Den nye hjemmeside giver mulighed for at læse store og små nyheder fra gasbranchen generelt, at se og læse fagbladet GASenergi og desuden læse længere webartikler. Webartiklerne er et supplement til GASenergi, der fra i år udkommer 4 gange årligt og ikke som tidligere 6 gange.
Der er stadig mange gode artikler, der bliver skrevet, så for at sikre, at de kan komme ud til branchen er kategorien webartikler kommet til. Samtidig giver den nye kategori også mulighed for at udkomme med artikler, der er aktuelle nu og her.

Nyhedsbrev og LinkedIn
Hjemmesiden har også fået sit eget nyhedsbrev, der vil udkomme ca 10 gange årligt og bestå af både nyheder og webartikler. Det kan man tilmelde sig her.

Til hjemmeside er der også knyttet en LinkedIn-profil, hvor alle opfordres til at gå ind og følge og være med til at dele de artikler, der publiceres her. Profilen kan findes her. 

Foreningens arrangementer
Der kan, som på den tidligere hjemmeside, findes generelle oplysninger, oplæg mv. fra Dansk Gas Forenings to årlige arrangementer; Gastekniske Dage og Årets Gaskonference ligesom der også kan findes links til konferencer i IGU-regi.

Han du forslag til artikler, er du meget velkommen til at kontakte redaktionen: maf@dgc.dk.
Du kan finde en vejledning til at skrive artikler på hjemmesiden.

Den nye hjemmeside kan både findes ved at skrive www.danskgasforening.dk eller som tidligere gasenergi.dk.
Se hjemmesiden her.