BP Statistical Review of World Energy
BP Statistical Review of World Energy 2003 er udsendt. Som sædvanlig
indeholder publikationen et fremragende datamateriale til belysning
af energisituationen i verden.
Verdens forbrug af energi steg i 2002 med 2,6 pct., hvilket
ligger en del over de sidste 10 års gennemsnitlige stigning
på 1,4 pct. årligt. En stigning i Kina på
knap 20 pct. er hovedårsagen. Trækker man Kina
ud af statistikken falder stigningen til 1 pct.
Kul er det brændsel, der har den største stigning
i forbruget med 7 pct. Det er igen Kina, som påvirker
forbruget kraftigt med en stigning på 28 pct.
Forbruget af olie steg med 0,1 pct., atomkraft med 1,5 pct.,
vandkraft med 1,3 pct.
Naturgasforbruget steg med 2,8 pct., hvilket betyder, at stigningstakten
er tilbage på niveauet fra før 2001, hvor den
faldt til 0,3 pct. Verdens kendte naturgasreserver strækker
til godt 60 år med det nuværende forbrug.
De største reserver ligger i Mellemøsten (36
pct.), Rusland (31 pct.), og Europa/Eurasia (39 pct.).
BP
Statistical Review of World Energy 2003 kan ses her.
Yderligere oplysninger hos Peter I. Hinstrup på 2016 9600 eller pih@dgc.dk.
|