{menu}



Naturgasnettes anvendelighed for distribution af ren brint

DGC har i samarbejde med gasselskaberne under Energistyrelsens brintprogram gennemført et demonstrationsprojekt med transport af ren brint i et "mini"-gasnet.

Forsøgsresultaterne indikerer, at der er muligheder for brinttransport via 19 bar stål-distributionsnettet og 4 bar plastdistributionsnettet.

For plastnettet kræves især yderligere undersøgelser af forholdene omkring de fundne tendenser til ændringer i smelteindeks og reduceret resistens mod oxidation efter brinteksponeringen. Endvidere bør de målte tendenser til øget stivhed for PEM-plast og reduceret stivhed for PE100 plast undersøges nærmere.

Forsøget har vist, at alle samlinger, komponenter og armaturer i gas-nettet periodisk bør undersøges for lækage. Visse komponenter skal modificeres for at være tætte for hydrogen.

Resultaterne af undersøgelsen er detaljeret rapporteret i en projektrapport. Læs nærmere om rapporten og hent den som PDF.

På basis af de fundne resultater arbejdes der på en videreførelse af projektet. Målet er at få afklaret, hvorvidt de fundne tendenser til materialeændringer i plastrør fortsætter ved brinteksponering.

DGC deltager sammen med Naturgas Midt-Nord i øvrigt i et netop igangsat EU-projekt, NATURALHY, der skal belyse en lang række forhold vedrørende brinttilsætning i gasnettet.

Yderligere oplysninger hos Henrik Iskov på 2016 9600 eller his@dgc.dk.