{menu}



Standardisering af europæisk gaskvalitet

EU besluttede i januar 2007 at give den europæiske standardi-seringsorganisation CEN mandat til at udarbejde en ny standard for gaskvalitet. Standardens formål er at fremme dannelsen af et indre marked for naturgas i EU.

Som grundlag for standardiseringsarbejdet skal der gennemføres en undersøgelse af, hvordan eksisterende og nye apparater på det europæiske marked vil reagere på forskellige gassammensætninger.

DGC blev på et tidligt tidspunkt involveret i diskussionerne og tog initiativet til at danne et konsortium til udførelse af de nødvendige undersøgelser. Dette konsortium vandt den efterfølgende EU-licitation.

Den største del af projektet omhandler test af ca. 100 apparater, der hører under Gasapparatdirektivet.

Deltagerne i det DGC-ledede konsortium er: Advantica, BRG, British Gas, BAXI (England), ARGB (Belgien), DVGW-CERT, DVGW-EBI, Vaillant (Tyskland), CETIAT, GdF Suez, AFG (Frankrig), Gasunie (Holland), INIG (Polen), REPSOL (Spanien) og RIELLO (Italien).

Det totale budget for projektet er 2.8 mio. EURO. Projektet vil have en varighed på to år.

Læs mere på www.gasqual.eu