|
{menu} |
 |
 |
"European Network of Transmisssion System Operators for Gas" er stiftet 1.12. 2009
Den 1. december blev ENTSOG (sammenslutningen af gastransmissions- systemoperatører) officielt stiftet i Bruxelles, og ENTSOG bliver opera-tionel per 1. januar 2010.
Stiftelsen skete formelt med deltagelse af 31 TSO'er dækkende 21 EU-medlemslande. ENTSOG er en del af EU's tredje liberaliseringspakke, der blev godkendt af de europæiske energiministre den 25. juni 2009.
ENTSOG er på den baggrund et mere forpligtende europæisk TSO samarbejde, end man har set tidligere. ENTSOG skal i tæt samarbejde med regulatorerne udvikle regelsæt for adgangen til transmissions-systemerne og i stigende grad involvere de kommercielle aktører i en åben proces. En af de første opgaver bliver at lave Network Codes på emnet kapacitetsallokering og følge med i regulatorernes arbejde med nye regler for flaskehalshåndtering.
ENTSOG får til huse i Bruxelles og vil få seks seniorrådgivere under den nyansatte italienske direktør, Vittorio Musazzi. Den løbende ledelse sker i et Management Board ledet af E.ON Gastransports Stephan Kamphues som ny Præsident for ENTSOG. Danmark og Energinet.dk er også repræsenteret i Management Board ved Torben Brabo, Energinet.dk.
Læs mere om ENTSOG på entsog.com.
Yderligere oplysninger hos Peter I. Hinstrup på 20401405 eller pih@dgc.dk.
|
|
|