|
Naturgas er ikke giftig, men en ufuldstændig forbrænding
i en naturgaskedel med såkaldt åben forbrænding
kan danne den giftige luftart kulilte (som også kendes
fra bilers udstødning). Kulilte er farveløs
og lugtfri.
En naturgaskedel med lukket forbrændings-kammer og øvrige
velfungerende og vedligeholdte naturgasanlæg danner
ikke kulilte.
Det er vigtigt, at du ved hvilken type anlæg
du har.
Kedler med "åben forbrænding", er
apparater som tager luften til forbrændingen fra det
rum, hvori det er opstillet. Kedler med "lukket forbrænding",
er kedler, som tager luften til forbrændingen direkte
fra det fri.
Det er ikke altid til at kende de forskellige anlæg
fra hinanden, så hvis du er i tvivl, kan du kontakte
naturgasselskabet. Se links under
"Sikkerhed". Her kan du altid få besked.
Alle kunders anlæg er registreret.
Advarselssignaler og symptomer ved kulilte
Følgende advarselssignaler kan betyde, at der er en
risiko for høj kuliltekoncentration
i et lokale i forbindelse med funktionsfejl ved apparater
eller aftræk:
- Fugtigt indeklima
- Kraftig hovedpine, kvalme, brystsmerter
- Dug på ruderne
- Dårlig luft, lugt af forbrændingsprodukter
- Træthed, forvirring
- Bevidstløshed, koma
Førstehjælp ved høje kuliltekoncentrationer
- Få frisk luft - forlad ejendommen
- Advar andre - og søg straks læge eller
skadestue
Kulilten binder sig ca. 250 gange bedre end ilt til de røde
blodlegemer og reducerer blodets evne til at transportere ilt
rundt i kroppen. Derfor er selv meget små mængder
kulilte farlige.
|