Erfaringen viser, at naturgas er en sikker
energikilde, men som ved enhver anden form for energi, er
der også en beskeden risiko forbundet med brugen af
naturgas.
Viden og kendskab til installationernes funktion og drift
skaber en høj grad af sikkerhed. Følger man
nogle få sikkerheds-regler, er sandsynligheden for
uheld med naturgas meget lille.
Gode huskeregler:
- Friskluftsåbninger ud til det fri må aldrig
spærres eller tilstoppes.
- Naturgasfyr og brændeovn må aldrig monteres
på samme skorstensløb.
- Udmundingen af et vandret balanceret aftræk må
aldrig placeres i en overdækket terrasse, udestue,
carport eller andre arealer, hvor der ofte befinder sig
mennesker.
- Check altid hvor stikledningen er placeret, når
du skal i gang med større gravearbejder.
- Arbejd aldrig selv på installationerne.
Tilkald en fagmand som loven kræver.
- Sørg for regelmæssig vedligeholdelse af
naturgasinstallationerne.
- Kontroller regelmæssigt aftræk eller skorsten.
- Vær opmærksom på lugt og fugt i rummet,
hvor installationen er placeret.
Det kan være tegn på dårligt fungerende
aftræk eller dårlig forbrænding.
- Få oplysninger hos naturgasselskabet, når
du planlægger bygningsændringer ved eller
omkring stikledning, målerskab, gaskedel og installationer.
Man bør henvende sig til sit gasselskab, hvis man
konstaterer gaslugt, eller hvis der er andre sikkerhedsrelaterede
problemer:
DONG Energy
(Sjælland og det sydlige Jylland)
HMN Naturgas I/S
(Hovedstadsområdet, Midt- og Nordjylland)
Naturgas
Fyn (Fyn)
Københavns
Energi
(København og Frederiksberg)
|