Afprøvning af brændselsceller
DGC opbyggede i 2006 en ny prøvestand til afprøvning
af de brændsels-cellebaserede kraftvarmeunits og har
haft en række forskellige typer af
units (1-2 kWe) til afprøvning i laboratoriet.
Enhederne, der i første versioner har været
brintdrevne, er baseret på henholdsvis lavtemperatur
PEM-celler (udviklet af IRD Fuel Cell Technology i Svendborg), lavtemperaturceller af udenlandsk oprindelse, højtemperatur SOFC-celler (udviklet af Topsøe
Fuel Cell og Dantherm A/S) og en højtemperatur PEM unit (udviklet af Dantherm/SerEnergy).
I 2007 er der afprøvet nye versioner
af en række enheder med naturgas.
I 2008 er indledt test og CE mærkning af de første enheder, der skal ud i "field-test". I 2010 er foretaget test og CE-mærkning af 3. generation af brændselscelle baseret mikrokraftvarme-unit fra IRD, se foto.
Der er i 2010 og 2011 foretaget test af to units fra Dantherm Power, der drives med naturgas. Den ene er baseret på lavtemperatur PEM brændselsceller. Den anden er baseret på højtemperatur (SOFC) celler fra Topsoe Fuel Cell.
DGC's arbejde sker i regi af projektkonsortiet "Dansk Mikrokraftvarme".
Læs mere om konsortiet i nedenstående links. DGCs arbejde omfatter foruden laboratorieafprøvning aktiviteter
omkring udvikling/test af varmelager, sikkerheds- og produktgodkendelse
samt udarbejdelse af en skitse til et uddannelsesforløb
for montører og servicepersonale.
DGC's arbejde finansieres af projektmidler fra Energistyrelsen samt fra
DONG Energy, HMN Naturgas og Energinet.dk.
Yderligere oplysninger hos Jan de Wit på 2016 9600
eller jdw@dgc.dk.
Læs om DGC's ydelser på kraftvarmeområdet.
|