Det er nok de færreste, der er klar over, at gasregningen kan svinge med mere end 20 % afhængig af den kedel, man har valgt.

I de seneste 15 år har DGC været meget aktiv mht. at iværksætte tiltag, der gør det muligt for forbrugere og installatører at finde og vælge netop den kedel, der er mest velegnet til forbrugerens specifikke varmeanlæg.

Der er stadig et stykke vej endnu, før den nødvendige information er nået helt ud til den enkelte forbruger, og internettet og kedelmærkning er to af de redskaber, der vil blive brugt til at give forbrugeren en bredere forståelse for, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige kedel.

DGC er i dag i en førerposition inden for EU, når det gælder spørgsmål om boligopvarmning. Vores arbejde dækker mange forskellige aspekter af emnet, fra måling og afprøvning i laboratoriet over modellering og installationsforskrifter til energieffektivitet og sikkerhed.

Evaluering i laboratoriet af udstyr

DGC's laboratorium er akkrediteret under DANAK og kan levere afprøvningsresultater med høj nøjagtighed, således at vi kan give den bedst mulige garanti for, at den målte kedelydelse er korrekt. Målinger er en vigtig kilde til viden, og DGC er meget aktiv inden for måleom-rådet, også internationalt. Vi koordinerer LABNET, der er et netværk af laboratorier, der arbejder for at optimere målestandarder og målingers kvalitet. LABNET har ca. 25 medlemmer, der er blandt EU's førende laboratorier. LABNET blev for nylig udvidet, så der nu også er medlemmer fra Asien. Dette netværk vil også vise sig at være vigtigt fremover: I forbindelse med vores kedelmærkningsordning (se neden-for) vil DGC acceptere afprøvningsresultater fra andre LABNET medlemmer, der kan bevise, at de har en tilsvarende høj afprøvningskvalitet.

Årsnyttevirkning

Hvor findes informationen?

Forbrugerne har også brug for information. DGC har i tidens løb offentliggjort afprøvningsresultater i forbrugertidsskrifter. Imidlertid vil man i fremtiden i højere grad bruge internettet til informationssøgning, og GASPRO er allerede blevet omarbejdet til det formål. Vi arbejder i øjeblikket på at udvikle en database med et bredere fundament, fx med oliefyrede kedler inkluderet. Se www.boilerinfo.org. Fremover vil man indtaste alle CE-afprøvninger fra EU-landene i denne database. Det er i det mindste vores intention. Dette kræver naturligvis et tæt samarbejde mellem kedelleverandører, afprøvningslaboratorier og bemyndigede organer og kan blive en langvarig proces. I mellemtiden pågår et andet initiativ rettet direkte mod forbrugerne: Kedelmærkning.

Kedelmærkning og afprøvning

Det betyder, at forbrugerne i løbet af de næste år får mulighed for at vælge deres nye gaskedel med baggrund i en letanvendelig, men samtidig objektiv og retfærdig mærkning af kedlen.

I de sidste år er grundlaget for mærkning af små gaskedler blevet udviklet, og en tilpasset kedelafprøvningsprocedure er blevet fastlagt. Dette udgør nu fundamentet for implementering af en frivillig ordning, der samtidig bakkes op af gasbranchen. Fremover er det målet at få branchen og forbrugerne til at tage mærkningssystemet til sig og begynde at bruge informationerne fra systemet ved køb af ny gaskedel.

Kedelafprøvning - grundlag for mærkning

Resultatet er en operationel A-G mærkningsmodel af nye små gaskedler, som umiddelbart for forbrugeren ligner den, der kan ses på nye elapparater. I modellen indgår der en delbedømmelse af den enkelte kedels energiforbrug, miljøpåvirkning og komfortegenskaber. Bedømmelse af energiforbrug er endvidere opdelt i energiudnyttelse ved varmeproduktion og produktion af varmt brugsvand, samt elforbrug.

Mht. valg af kriterier for energimærkningsmodellen har en tilpasset årsnyttevirkningsmodel for afprøvning, måleusikkerheder og kendte oplysninger om kedler på markedet spillet en afgørende rolle.

• en årsnyttevirkning på over 101 % ved varmeproduktion
• en årsnyttevirkning på over 75 % ved produktion af varmt brugsvand
  
• et elforbrug under 450 kWh/år

Med det valgte kriteriefilter vil 7 % af kedlerne fra DGC's database opnå mærkningen A.

For miljø og komfort er der lavet tilsvarende modeller, inklusive kriteriefilter for de enkelte gaskedler.

Status for opbakning til kedelmærkning

Som nævnt ovenfor har det således i processen været afgørende at designe en mærkningsmodel, der dækker branchens ønsker, dog uden at gå på kompromis med forbrugernes behov for en mærkning, der giver et objektivt og retvisende billede af kedelens drift i praksis.

I forhold til Danmark har der på et tidligt tidspunkt i arbejdet været kontakter til gasbranchen, specielt kedelbranchen, for at klarlægge deres behov, og disse er så vidt muligt indarbejdet i modellen. Den færdige model er endvidere drøftet og tilpasset på en temadag med branchen, hvor også Energistyrelsen deltog.

I forhold til EU har der ligeledes været kontakter med kedelproducen-terne, og denne dialog afspejler sig i modellen ved, at de nødvendige mærkningstest er fastlagt, så de stort set kan gennemføres i forbindelse med CE-afprøvning, og dermed er de ekstra testom-kostninger i de enkelte lande, hvor kedlen ønskes markedsført, reduceret markant.

Fremtiden

I EU er der stadig en del arbejde, der skal gennemføres, før en model kan tages i anvendelse af forbrugerne. Derfor vil der fra dansk side i første omgang blive udarbejdet et EU-forslag til et pilotprojekt, der kan sikre deltagelse fra andre EU-partnere. Går forslaget igennem, vil der herefter blive gennemført et forløb, hvor den danske model tilpasses og afprøves i de enkelte lande.

Ovennævnte kedelmærkning vedrører den nye gaskedels drifts-egenskaber, men det er ikke altid tilstrækkeligt for forbrugerne, når de skal vælge. Her spiller andre oplysninger som pladsforhold, design og priser også en større eller mindre rolle. Med henblik på at dække det behov vil gasbranchen i fællesskab også forsøge at udvikle en retfærdig model for subjektiv bedømmelse af nye små gaskedler.

Konklusion