Teknologi i fokus

I denne spalte bringes skiftende indlæg
inden for aktuel teknologi.

Kraftvarme og køling ("Trigen") -
egnet til det danske marked?

Øgede isoleringskrav i nye og undertiden ældre bygninger samt øget
intern varmebelastning medfører, at bygninger nu til dags ofte har begrænset varmebehov, kortere opvarmningssæson og undertiden
faktisk direkte brug for køling (komfortkøling). Kraftvarme/køleanlæg
(ofte kaldet Trigen-anlæg) vil kunne opfylde dette. Samtidig sikres
længere benyttelsestid for det etablerede anlæg, end hvis der alene
havde været etableret kraftvarme. Den investerede anlægskapital
udnyttes derved bedre.

Kraftvarmeanlæg er også opført i tilknytning til industrianlæg, fx drivhuse, fødevarebranchen samt produktionsindustrier. For en række af disse industrier vil et kraftvarmeanlæg kombineret med køling også kunne producere køling til såvel komfortkøling som kølebehov på fx lagre.

Anvendes ofte i udlandet

Kraftvarme kombineret med køling anvendes ganske ofte i udlandet. I installationer under sydligere himmelstrøg er der i sagens natur ofte et større køle- end varmebehov. Dette kan eksempelvis være i:

Lufthavne
Shoppingcentre
Kontorbygninger
Skoler, universiteter
Sportsanlæg
Hospitaler
Militærforlægninger
Produktionsvirksomheder

I Tyskland har i højere grad end Danmark etableret kombinerede kraftvarme- og køleanlæg (lufthavne, bryggerier, fødevareindustri). I Europa forudses vækst landende på dette område i 2007 at blive Tyskland, Holland, Spanien og Italien.

Teknologier

De køleteknologier, der oftest er på tale i tilknytning til kraftvarme, er følgende:

Kompressionskøling
Absorptionskøling
Adsorptionskøling
Ejektorkøling

Kraftvarmeanlæggene kan være enten baseret på gasmotorer eller -turbiner, flest på gasmotorer. De etablerede anlæg world-wide er hovedsagligt baseret på kompressions- eller absorptionskøling.

Gasmotor drevet kompressionskøleanlæg installeret på et sygehus. I samme central findes også et antal elmotor drevne kompressionskøleanlæg.

Kompressionskøleanlæggene er velkendte; kan have mekaniske eller eldrevne kompressorer og levere køling over et bredt temperaturspektrum. Den afgivne varme kan ligeledes leveres over et bredt temperaturinterval så den afgivne varme eksempelvis vil kunne udnyttes fx i rumopvarmning.
Absorptionsanlæggene i den sædvanlige udførelse med en temperatur-begrænsning omkring 4-5 °C køling har ikke så høj køleproduktion pr. anvendt energienhed. Disse anlæg anvender til gengæld ”lavværdig” energi (ofte varme ved 120-150 °C) som ”brændsel”. De er støj- og stort set vedligeholdsfrie. Den afgivne varme afgives som varme ved lav temperatur fx via køletårne.

Eksempel på et absorptionkøleanlæg

Ny DGC-rapport

DGC har udgivet en ny rapport, der beskriver muligheder for kombination af kraftvarme og køling. I rapporten beskrives blandt andet:

Fordele/ulemper ved de forskellige (køle-)teknologier
Nøgledata for ydelse, mål/vægt, pris mv.
Mulige markedssegmenter
District cooling (fjernkøling)
Henvisning til realiserede anlæg (cases)
Leverandøroversigt

Projektarbejdet bag rapporten har grundlæggende haft til formål at frem-skaffe øget viden omkring muligheder for kraftvarme og køling. Rapporten foreligger på cd-rom og har karakter af et idekatalog. En væsentlig del af rapporten er beskrivelse og links til leverandører samt omtale af en række realiserede cases om kraftvarme/køling både i Danmark, det nære udland
og world-wide.

Fjernkøling mv.

I separate afsnit af rapporten behandles området ”Fjernkøling”. Dette anvendes i lande omkring os, og en række danske anlæg er under overvejelse. Køling af røggas fra kraftvarmeanlæg ved anvendelse af absorptionsvarmepumpe er også beskrevet.

For yderligere information se rapporten "Kraftvarme og Køling" [PDF],
september 2006.