Gas i transportsektoren 2011

Henrik Iskov, februar 2011

Hvorfor gas i transportsektoren?

En vej til fossilfri transport

Den danske energipolitik sigter mod et fossilfrit energiforbrug i 2050. Danmark har i dag et naturgasnet, der dækker størstedelen af Danmark. 
Gas i transportsektoren fordrer udbygning med tankningsanlæg. Denne infrastruktur vil både kunne bruges til naturgas og gasser baseret på 
fossilfri energi såsom biogas og gas fra termisk forgasning af biomasse. Indblanding fordrer dog opgradering af gassen til naturgaskvalitet. Således vil man i takt med udbygningen af produktionen af fossilfri gas kunne få en stadig mere fossilfri gasbaseret transportsektor. Denne strategi har man i øvrigt fulgt i Sverige, hvor gasbaseret landtransport nu er baseret på godt 50 % fossilfri biogas. 
 

EU krav om fossilfri andel i transportbrændsler og mindre CO2-intensitet fra transportbrændsler

EU’s Fuel Quality direktiv fra 2010 kræver, at 10 % af transportsektorens brændsler er baseret på fossilfri energi i 2020. Samtidig kræves 6 % reduktion i drivhusgasintensitet for anvendte fossilt baserede brændsler i 2020.  Begge disse krav vil naturgas og især biogas kunne bidrage til at opnå. 
 

For skibsfarten en måde at imødegå skærpede miljøkrav

I henhold til den internationale maritime organisation MARPOL strammes emissionskravene betydeligt i de kommende år. Især i de såkaldte SECA-områder (sulphur emissions control area), som inkluderer både Nordsøen og Østersøen, skærpes kravene ekstra meget.  Her må maritimt brændstof fra 2015 højst indeholde 0,1 % svovl. Dette krav øger naturgassens konkurrencedygtighed. 
 

Øget forsyningssikkerhed - reduktion af olieafhængighed

Gas i transportsektoren vil betyde en reduktion af olieafhængigheden og medvirke til at øge forsyningssikkerheden.

 

Status for udvikling og udbredelse

 

Landtransport: Globalt og de nærmeste lande

Udviklingen i bestanden af naturgaskøretøjer siden starten i omkring 1990 
(Kilde: IANGV)

Udviklingen i den globale fordeling af køretøjer (Kilde: IANGV)
 
Det ses, at der er sket en voldsom vækst i bestanden af naturgas-
køretøjer. Størst vækst ses fra 2000 i Sydamerika og fra 2005 især i Asien. Forskellen i udviklingen kan henføres til meget store incitamentsforskelle. Fx er gasprisen ofte meget lavere end benzinprisen.
 

Gas til skibsfarten

De skærpede emissionskrav til skibsfarten, især i SECA-områder som 
Norsøen og Østersøen, har sat gang i gasanvendelsen i Skandinavien.
 
Norge er længst fremme med gasanvendelse til skibe. Dette skyldes, dels 
at man har en stor LNG-produktion (flydende naturgas), og dels at man via den såkaldte ”NOx-fond” kan opnå betydelige investeringstilskud. En oversigt over bestanden af gasdrevne skibe kan ses her (Kilde: DNV):

Næsten alle fartøjer er baseret på LNG. Det ses, at det især er de sidste fire år, udviklingen er gået hurtigt. Under COP 15-mødet var Viking Lady, et forsyningsskib der opererer i Nordsøen, på besøg i København.

LNG anlæg til tankning af skibe er ud over i Norge opført eller på vej i Sverige, Tyskland og Polen. I områder som Norge og Sverige, hvor der ikke 
er et udbygget gasnet, anvendes LNG- anlæggene også til forsyning af gasdrevne køretøjer. Da køretøjers gastanke normalt indeholder komprimeret gas, skal LNG omformes i L–CNG anlæg til gasformig gas i fordamperanlæg og komprimeres før tankning af køretøjer kan ske.
 

LNG-skibsfart i Danmark

En konference i København i foråret 2010 viste en bred interesse for området. En række af de største rederier, der opererer i Østersøen, var i gang med konkrete undersøgelser af mulighederne. Miljøstyrelsen udsendte i maj 2010 en rapport, ”Natural gas for ship propulsion in Denmark”. Den viste, at det uden særlige incitamenter kun er på de mest brændstof-forbrugende ruter, at økonomien med LNG kan være acceptabel. Det vil sige ruter fra fx Sjællands Odde, Rønne havn og Rødby. 
Som det første sted i Danmark er det i Hirtshals besluttet at opstille et 
LNG-tankningsanlæg. Der er tale om en aftale med det norske rederi Fjord Line, der i 2012 indsætter to færger, som er forberedt til LNG-drift.


Udvikling i Sverige

De nationale og lokale myndigheder har gennem mange år søgt at fremme gasbaseret transport, både offentlig og privat transport. Fra starten har gassen bestået alene af importeret dansk gas, men målet er kun at anvende naturgas som overgang til fossilfri gasdrift. Man har derfor opbygget en række biogasanlæg og opgraderingsanlæg, der muliggør injektion i gasnettet. Andelen af biogas er nu over 50 %. Skånetrafikken besluttede i 2007 total udfasning af fossilbaseret brændstof. I 2015 skal alle bybusser være biogasbaseret, og i 2020 gælder det alle busser.
 
Man kan nu tanke gas 122 steder i Sverige (Kilde: Energigas Sverige):

Antal gaskøretøjer er nu 28.000, heraf godt 1.100 busser. Udviklingen går stærkt, hvilket ses af nedenstående figur (Kilde: Energigas Sverige):

Da biogasmængderne er ret begrænsede, arbejder man også på fremme af termisk forgasningsgas, fx i det store Gobigas-projekt ved Göteborg, der i øvrigt i betydelig grad er baseret på dansk teknologi fra Haldor Topsøe.
Indenfor skibsfarten er der flere LNG drevne færger under bygning til drift i den botniske bugt på ruter mellem Sverige og Finland.

 

Udvikling i Tyskland

I Tyskland besluttede en række energiselskaber for år tilbage at etablere 1000 nye gastankningssteder i forbindelse med almindelige benzinstationer. Man har nu nået 900. Antallet af gaskøretøjer er oppe på 90.000.
Også i Tyskland ses der tendenser til, at man især går efter at fremme biogasbaserede projekter. Et eksempel herpå er Hamborg lufthavn, hvor der p.t. anvendes 30 biogasdrevne køretøjer. Der anvendes også naturgasdrevne køretøjer, men i 2010 blev det besluttet, at lufthavnens køretøjer skal overgå til at være rent biogasbaseret.

 

Udbud af gasdrevne køretøjer

Hvor det tidligere var hovedreglen, at gaskøretøjer var ombyggede 
benzinbiler med gastanke, der tog det meste af pladsen i bagagerummet, 
så er der de seneste 5 år sket en kraftig udvikling af fabriksfremstillede (OEM) naturgaskøretøjer. 
 
Typisk placeres gastankene under vognbunden, og bilens ydelse svarer til benzinversionen. Fabrikanter som fx VW, Ford, Opel, Mercedes og Fiat leverer OEM-gasversioner. Det anslås, at der samlet er op mod 50 
forskellige OEM-modeller af gasversioner af personbiler. 
 
Fx ses nedenfor en del af udbuddet fra VW:


Hvad sker der i Danmark?

Ud over de maritime overvejelser, som p.t. har resulteret i en LNG-terminal 
i Hirtshals (læs mere under "Gas til skibsfarten"), så er det besluttet at gennemføre et demonstrationsprojekt i Frederikshavn. Som et led i bestræbelserne på at blive fossilfri (målet er at nå dette i 2015!) iværksættes med støtte fra Center for grøn transport et demonstrationsprojekt. I første omgang baseres det på naturgas, men målet er overgang til biogas. Et tankningsanlæg opstilles, og 5-7 gasbusser sættes i drift i byen. Herudover skal fire lastbiler konverteres til gasdrift. Idriftsættelse forventes i 2011, og 
tilskuddet rækker til ultimo 2013. Forventningen er dog, at driften 
fortsætter, idet de opnåede tilskud dækker etableringsudgifterne.
 
Der har i de seneste år været gjort flere andre forsøg på få iværksat gasbusdrift. Typisk har et energiselskab i samarbejde med en busentreprenør budt på ruter. Desværre har betingelserne indtil nu været for dårlige til at økonomien kunne balancere. Flere byer giver merpriser for miljøvenlig transport, men fx aftaleperioderne er oftest for korte til, at man kan nå at afskrive investeringer i tankningsanlæg mv.

Incitamenter?

I de lande, hvor der er sket en betydelig udbygning med gaskøretøjer, 
er der indført en række incitamenter til støtte af naturgas i transport-sektoren. Typisk er gassen betydeligt billigere end benzin og diesel brændstof. Der kan også være tale om investeringstilskud eller skattelettelser for gaskøretøjer.
 
I Danmark er området endnu ikke et prioriteret indsatsområde, til trods for at det p.t. er den eneste teknologisk modne vej til anvendelse af alternative brændstoffer – ud over få procents indblanding af biobrændstof i de traditionelle brændstoffer. Men måske kan EU krav medvirke til at ændre disse forhold.