Dansk Gasteknisk Center på Fjernvarmelandsmøde


nyhed
27. oktober 2017

Dansk Fjernvarmes landsmøde 2017 bliver i disse dage afholdt i Aalborg Kongres & Kultur Center.
 
Landsmødet, der har over 2000 deltagere og 125 stande i udstillingen, har også besøg af DGC. DGC deltager med en stand, der kan gøre besøgende klogere på miljømålinger.
 
Helt konkret har de fleste, hvis de driver et varme- eller kraftvarmeværk, sandsynligvis en miljøgodkendelse. I den miljøgodkendelse kræver kommuner, at der jævnlig skal udføres miljømålinger (emission). Og det er den type måling, DGC gør reklame for i Aalborg.
 
Derudover fortæller DGC-medarbejderne Steen D. Andersen og Jan de Wit om muligheden for at få DGC til at hjælpe med at få refunderet NOx- eller metanafgifter.
 
Fjernvarmelandsmødet 2017 startede i går og slutter i dag kl. 14.30.

Læs mere om Landsmødet hos Dansk Fjernvarme