DGC vinder udbud af testmetoder


nyhed
31. oktober 2017

Dansk Gasteknisk Center bliver projektleder
DGC har sammen med en række europæiske laboratorier vundet et EU/CEN-udbud indenfor verifikation af testmetoder til brug for Ecodesign og mærkning af varme- og varmtvandsapparater. CEN er en standardiseringssammenslutning af 17 lande i Europa.

Læs mere om CEN
 
DGC bliver projektleder for projektet, hvor i alt 21 forskellige aktører deltager. Formålet med projektet er at afprøve testmetoder til brug for Ecodesign og mærkning af varme- og varmtvandsapparater (gas- og oliekedler, varmepumper, minikraftvarme, osv.).

Gavn af testresultater flere steder
Projektets resultater skal anvendes dels af CEN i forbindelse med revision af standarder, dels af EU i forbindelse med markedsovervågning.

Størstedelen af projektet omhandler ringtest af apparater og efterfølgende analyse af resultaterne.
 
Projektet skal løbe over 2 år og har et økonomisk omfang på ca. 18 mio. kr.
 
Projektets deltagere er: DGC (projektleder), INIG, Kiwa NL, DVGW-EBI, GAS.BE, Kiwa UK, CETIAT, IGE, Applus, IMQ, KIWA IT, CATIM, SPF, ITW, DTU, TI, AIT, WT, Fraunhofer-ISE, Polimi, TÜV R., TÜV SÜD.