DGC ansætter ny ingeniør


nyhed
28. juni 2018

DGC mander op med Thomas Hernø, der kommer fra en stilling som projektleder hos HMN Naturgas. Thomas er 55 år og uddannet civilingeniør med maskin/energi som speciale. Han har tidligere arbejdet på Vestforbrænding, i Grontmij og i Energistyrelsen, bl.a. med kraftvarme, biogas og miljøvurderinger.
 
I HMN Naturgas arbejdede Thomas med et EUDP-støttet projekt, der skulle demonstrere en ny teknologi til at opgradere biogas fra spildevandsrensning. Opgraderingsanlægget er nu næsten færdigt og er en del af BIOFOS Spildevandscenter Avedøre. Hos HMN har Thomas også arbejdet med udvikling af et projekt med produktion af flydende gas til skibe, hvor han bl.a. har stået for myndighedsarbejde, udbud og evaluering af tekniske løsninger. 
 
I DGC skal Thomas Hernø primært arbejde med opgaver inden for den grønne omstilling af gassystemet, og vi ser meget frem til samarbejdet, hvor Thomas bidrager med stor faglig viden og erfaring.