Ny ingeniør i DGC


nyhed
20. august 2018

DGC har ansat en ny medarbejder. Det er Johan Bruun på 37 år, der er uddannet civilingeniør fra DTU med kemiteknik som speciale. I DGC skal Johan primært arbejde med kraftvarme og biogas.

Masser af erfaring i bagagen
Det meste af sin karriere, har Johan arbejdet for DONG Energy, hvor han har arbejdet med kraftvarme, porteføljestyring samt drift og udvikling af olie- og gasfelter.

Fra DONG har Johan stor arbejdsmæssig erfaring med de termodynamiske aspekter af, hvordan olie og gas opfører sig under forskellige tryk- og temperaturforhold. Derudover har Johan arbejdet med modellering, optimering og forecasting af DONG’s olieproducerende installationer i Nordsøen. Johan har desuden en master i Petroleum Engineering fra Heriot-Watt University i Edinburgh, som han tog sideløbende med sit job i DONG Energy.
 
Senest kommer Johan fra en stilling hos Novo Nordisk, hvor han var proces-ansvarlig for gas, vand og damp i en produktionsafdeling.