Stor interesse for temadage om gaspejse


nyhed
8. november 2018

Der var pæn tilslutning til to temadage om gaspejse og sikkerhed, arrangeret af DGC i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og gasdistributionsselskaberne, hvor ca. 50 gaspejseleverandører og 30 tilsynsfolk fra hele landet deltog.
 
Der installeres mange gaspejse på hoteller, restaurationer og i private hjem, og det siger sig selv, at sikkerheden skal være i orden. Men da branchen ofte oplever problemer med installationerne, har formålet med temadagene været at sætte fokus på fælles retningslinjer for sikker installation af gaspejse. Den ene temadag var målrettet gaspejseleverandører/-importører, mens den anden var tilpasset de folk, der skal udføre tilsyn med installationerne.
 
Udover at få vigtig viden, bl.a. om den nye gassikkerhedslov, havde deltagerne rig mulighed for at udveksle erfaringer og få svar på deres spørgsmål direkte fra Sikkerhedsstyrelsen, som er myndighed på området.
 
Se programmet for temadagen