Workshop om integration af energisystemer


nyhed
9. maj 2018

I forbindelse med Nordic Clean Energy Week afholdes ”Mission Innovation Smart Grids Workshop” 22. maj i København. På workshoppen samles eksperter, beslutningstagere og andre med interesse for intelligente energisystemer for at udveksle erfaringer og diskutere de seneste tiltag, samarbejds- og forretningsmuligheder samt innovationspotentialer. Workshoppen vil have fokus på integration af forskellige energisystemer, fx elektricitet, opvarmning, gas og transport.
 
Workshoppen er arrangeret af MI Smart Grids Working Group i samarbejde med svenske Swedish Smart Grid Forum og danske Partnerskab for Smart Energy Networks, hvor Thea Larsen, adm. direktør i DGC, er formand.
 
Læs mere om program og tilmelding til workshoppen 22. maj.