Kursus i gassikkerhedslovens betydning


nyhed
1. juli 2019

Gassikkerhedsloven om sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel trådte i kraft 21. april 2018. 
 
Jytte Skytte fra Dansk Gasteknisk Center underviser på et Danvak-kursus, hvor du kan få et overblik over, hvad loven betyder for dig som autoriseret gasmester eller vvs’er. Det er nemlig vigtigt, at du kender reglerne, så du kan udføre dit arbejde og vejlede dine kunder i overensstemmelse med loven og dens bekendtgørelser. 

Gassikkerhedsloven skal overholdes
Den nye lov er en moderniseret og forenklet udgave af den tidligere, som skal gøre det nemmere og mere fleksibelt at drive sikker vvs-virksomhed i Danmark. Du skal overholde gassikkerhedsloven, fordi den handler om at opretholde den nødvendige sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel, så risikoen for forgiftning, eksplosion og brand er minimal.

Kurset arrangeres af Danvak og finder sted 14. november i Ballerup og 21. november i Vejle. I løbet af dagen gennemgår Jytte Skytte gassikkerhedslovens fem bekendtgørelser og deres indhold med fokus på nyheder og ændringer i loven.

14. november i Ballerup
Læs mere og tilmeld dig kurset hos Danvak

21. november i Vejle
Læs mere og tilmeld dig kurset hos Danvak