COVID-19: DGC har taget de nødvendige forholdsregler, men fastholder fuldt aktivitetsniveau


nyhed
12. marts 2020

Myndighederne kom i går med en udmelding om nye foranstaltninger og lukninger af skoler for at mindske spredning af Coronavirus Statsministerens opfordrede ved samme lejlighed private virksomheder til at udvise ansvarlighed og støtte op om regeringens og Sundhedsstyrelsens fælles plan for Danmark.

På den baggrund har DGC taget en række initiativer. 
 
De medarbejdere, der har mulighed for det, arbejder hjemmefra. Indtil videre vil alle vores møder med eksterne foregå på digitale platforme. 
 
Møder bliver afholdt digitalt
For kunder og samarbejdspartnere, der har mødeaftaler med vores medarbejdere i kalenderen, betyder situationen altså ikke, at de planlagte møder er aflyst. Man vil snarest muligt blive kontaktet direkte for at aftale nærmere om mødeplatform.
 
Vi arbejder (næsten) som vi plejer
Hovedbudskabet fra DGC er derfor, at vi har taget de nødvendige forholdsregler, men at vores kunder og samarbejdspartnere kan komme i kontakt med os helt som de plejer på både telefon og mail, og at vi fortsat løser vores arbejdsopgaver. Du/ I kan fortsat kontakte os på telefon 2016 9600 eller på direkte telefonnumre eller mail som du 
finder her
 
Udviklingen følges nøje
Ledelsen i DGC følger nøje udviklingen og de udmeldinger der kommer fra myndighederne. På den baggrund bliver der truffet beslutninger om tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i DGC både internt og eksternt.
 
Overgravet internetkabel gav udfordringer
Tirsdag og onsdag i uge 11, var DGC desværre ramt af nedbrud på internet og hjemmesider grundet et overgravet kabel hos vores internetudbyder. Det er nu bragt i orden, og vores hjemmesider vises igen som de skal, og mails når frem til os. Vi beklager ulejligheden på dette særligt udfordrende tidspunkt.