Gå til hovedindhold

    

Nyheder      Om DGC      Arkiv      English      Kontakt

DGC deltager i europæisk test af teknologier til metanmåling

DGC deltager i europæisk test af teknologier til metanmåling
Teknologier til kvantificering af metanemissioner testes i det spanske energisystem. Foto: Enagas
Hvordan kvantificerer vi metan, der slipper ud af gassystemet, bedst, billigst og mest nøjagtigt? 

DGC deltager i et nyopstartet europæisk projekt, som skal kaste lys på disse spørgsmål. Projektets deltagere ønsker at sikre viden og teknisk indsigt i, hvordan metanemissioner kvantificeres og reduceres markant. I projektet skal en række forskellige nye og kendte teknologiers nøjagtighed og pålidelighed undersøges og sammenlignes i forhold til at måle metanemissioner fra gasinfrastrukturen.

Projektet ledes af spanske Enagás og udføres i regi af det europæiske gasforskningssamarbejde GERG. I alt deltager 14 europæiske gasoperatører og -organisationer. DGC deltager på vegne af Evida og Energinet og er med i projektgruppen, som diskuterer kontrakter, planer, fremdriften og resultater.

 

Første fase er gennemført

Første fase af projektet fandt sted som blindtest i Enagás’ infrastruktur i Spanien. I næste fase planlægges udvalgte teknologier at blive testet på LNG terminaler, underjordiske gaslagre og kompressorstationer. 

GERG-projektet er i tråd med EU-Kommissionens mål om inden udgangen af 2021 at udvikle lovgivning, der skal forbedre kvantificering og reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Læs mere om projektet i pressemeddelelsen fra Enagas