Gå til hovedindhold

    

Nyheder      Om DGC      Arkiv      English      Kontakt

Kan det betale sig for industrien at investere i varmepumper?

Stor eldrevet varmepumpe
Stor eldrevet varmepumpe. Foto: HOFOR
DGC har analyseret økonomien for industrien ved skift fra gas til varmepumper.

DGC har gennemført en analyse af, hvordan økonomien ser ud for industrien ved skift fra gas til varmepumper. Analyseresultaterne viser, at der er et stykke vej, før industrien i fuldt omfang kan skifte til varmepumper uden at øge energiomkostningerne.

Analysen har afklaret, hvor langt varmepumpeteknologien er i forhold til at kunne servicere industrien med den nødvendige effekt ved de givne temperaturforhold. For visse virksomhedstyper vurderes det at være muligt at bruge varmepumper, bl.a. inden for væskeopvarmning.

I analysen er der kigget på omkostningerne, der er forbundet med at investere i varmepumpeteknologien. Energiomkostningerne for gas, direkte el, og eldrevet varmepumpe er sammenlignet, og resultatet er, at varmepumperne umiddelbart får det svært på industrimarkedet. Det er fortsat billigere at anvende gas fremfor varmepumper.

Varmepumperne vil kunne få en plads som ”grundlast”-varmeleverandør. På den måde kan et betydeligt gasforbrug konverteres til lavere investeringsomkostninger. Det kræver dog fortsat en mellemlang investeringshorisont for industrien og et forbrugsmønster, der passer til varmepumperne.

Læs hele artiklen "Industriens økonomiske muligheder for at bruge varmepumper", af Per G. Kristensen, DGC, i GASenergi, december 2021.