Hjælp til sikre og korrekt udførte gasinstallationer


nyhed
18. januar 2021

I et nyt sæt Anvisninger kan vvs-installatører og rådgivere få klar besked om, hvilke regler der gælder i forhold til aftræk og gasrør for at udføre en sikker gasinstallation.

”Anvisninger om udførelse af gasinstallationer” giver forslag til løsninger og forklarer reglerne for bortledning af forbrændingsprodukter og fremføring af gasrør. Ved at følge Anvisningerne kan installatøren overholde relevant regulering på området fra Gassikkerhedsloven, Bygningsreglementet, Gasapparatforordningen og Byggevareforordningen.

Dansk Gasteknisk Center har udarbejdet Anvisningerne på vegne af gasselskabernes faglige udvalg. De henvender sig primært til installatører og rådgivere, der projekterer og udfører gasinstallationer, og de nye anvisninger erstatter mange af DGC-vejledningerne, som ikke længere er gældende.
 
Se Anvisningerne under Publikationer