Stor tilslutning til brint-webinar


nyhed
27. januar 2021

Webinaret ”Hydrogen in Pipelines – part of the energy system of the future” havde 450 deltagere fra ind- og udland, hvilket afspejler den interesse, der p.t. er for brint og Power-to-X i både Danmark og Europa.
 
Power-to-X spiller en afgørende rolle i overgangen til grøn energi. Det er oplagt at transportere energi fra vind og sol, omdannet til hydrogen, via gasnettet. Men hvis gasnettet skal omstilles til at håndtere stigende mængder af brint, giver det en række udfordringer, som blev adresseret på webinaret.
 
Deltog du ikke i webinaret, så har du forsat mulighed for bl.a. at se indlægget fra adm. dir. Thea Larsen, DGC, som giver sit bud på, hvorfor gasinfrastrukturen spiller en afgørende rolle i transformationen af energisystemet, samt hvilke problemstillinger der skal håndteres, når gassystemet konverteres fra metan til brint.

Workshoppen var arrangeret af FORCE Technology, Rambøll, Energinet og Dansk Gasteknisk Center.
 
Se eller gense webinaret