Gå til hovedindhold

    

Nyheder      Om DGC      Arkiv      English      Kontakt

Ny brintrapport: investering i gasnettet kan spare milliarder

Ready4H2
Det europæiske projekt, Ready4H2, giver et bud på fremtidens energisystem.

De europæiske gasdistributionsnet er klar til at transportere brint og kan blive en fleksibel og billig vej til at løse udfordringerne for fremtidens energisystem. Ved at investere et par milliarder i gasinfrastrukturen kan de årlige investeringer i el-infrastrukturen reduceres med 41 milliarder euro, beregnet for årene 2031-2050. 

Det konkluderer en ny rapport fra det europæiske projekt, Ready4H2, der sammenligner omkostningerne ved at udvikle energiinfrastrukturen i et scenarie med betydelig produktion af brint og grøn metan og et scenarie, der er afhængig af elektrificering.

»Når vi ser på den europæiske dekarboniseringsrejse, er vi interesseret i at finde den mest omkostningseffektive måde at nå ”net zero”. Ved at udforske og fokusere på omdannelsen af gasdistributionsnet til brint, mener vi at være et skridt nærmere det mål”, siger Peter Kristensen, formand for Ready4H2.

”Ready4H2” er et samarbejde mellem 90 gasdistributionsselskaber fra primært europæiske lande. Projektet har til formål at samle de forskellige landes ekspertise og erfaringer med at transportere brint i gassystemet og dermed bane vejen for mere klimavenlig energiforsyning.

Læs mere og hent rapporten på www.ready4h2.com