Gå til hovedindhold

    

Nyheder      Om DGC      Arkiv      English      Kontakt

DGC har testet metanmålemetode i Belgien

DGC deltager i europæisk test af teknologier til metanmåling
Rasmus Andersen, DGC, og metanmålebilen ved den belgiske kompressorstation. Foto: Fluxys Belgium - David Samyn
Europæisk projekt tester, hvordan vi billigst og bedst kvantificerer metan, der slipper ud af gassystemet. 

Første fase af projektet foregik i efteråret 2021 hos Enagás i Spanien, og anden fase er netop gennemført på en kompressorstation i drift ved Zelzate i Belgien, drevet af Fluxys. DGC var blandt de udvalgte leverandører, og to mand plus en målebil foretog en serie metanmålinger ved den belgiske kompressorstation. Resultaterne er endnu ikke udregnet og offentliggjort.

I projektet skal nye og kendte teknologiers nøjagtighed og pålidelighed undersøges og sammenlignes i forhold til at måle metanemissioner fra gasinfrastrukturen. Projektet ledes af spanske Enagás og udføres i regi af det europæiske gasforskningssamarbejde GERG. I alt deltager 14 europæiske gasoperatører og -organisationer. 

GERG-projektet er i tråd med EU-Kommissionens mål om at udvikle lovgivning, der skal forbedre kvantificering og reduktion af metanemissioner i energisektoren.

Læs mere om projektet i pressemeddelelsen fra Enagas