Evida får ny CEO

Kim Søgård Kristensen tiltræder som ny administrerende direktør i Evida den 1. september 2022, hvor den nuværende CEO, Ole Kalør, går på pension.
Med selskabets nye strategi og formålsbestemmelse i hånden, der giver Evida mulighed for at arbejde med brint, CO2 og lignende grønne gasser, vil Kim Søgård Kristensen særligt have fokus på gasnettets omstilling til grøn energi.
Kim Søgård Kristensen arbejder i dag som administrerende direktør i Insero Horsens, som er en koncern med en portefølje af seks selskaber, der bl.a. arbejder med grøn omstilling. Han har 20 års ledelseserfaring, heraf 15 år som direktør med ansvar for forretninger med 150 til 1100 medarbejdere bl.a. som CTO hos televirksomheden TDC.